I Grønland er et historisk læringsprojekt, Kivitsisa, der skal løbe i fem år, godt i gang med at vise, at teknologi kan være den katalysator, der skal til for at skabe et løft af folkeskolen. Projektet, der sigter mod at øge grundskoleelevernes faglige præstationer og overgang til ungdomsuddannelse, er nu på sit andet år, og de første resultater er meget positive.

”Selvom projektet kun har været i gang i kort tid, så kan vi allerede nu se tegn på, at iPads, der er kernen i projektet, er en genvej til hurtigt at skabe forandringer i klasserummet. Børnene tager selv teknologien i brug, og det skaber i sig selv et push for at gøre noget nyt, fordi de stiller krav til lærerne om, at de skal kunne det her. De springer dermed over nogle af de processer, som vi typisk ser, når der skal skabes forandring. Eleverne efterspørger naturligt, at lærerne gør noget anderledes,” forklarer Lise Nordvig Rasmussen fra Rambøll, der er projektleder for evalueringen af projektet, som er initieret af Grønlands fem kommuner sammen med en række fonde i ryggen.

De kvantitative resultater af evalueringen viser for eksempel en positiv udvikling i elevernes faglige niveau på engelsk i 7. klasse og til afgangseksamen.

Lise og hendes kollegaer har besøgt tre skoler i den første del af evalueringen. Og på alle skolerne oplever lærerne, at eleverne bliver mere motiverede til at modtage undervisning, når de bruger iPad’en. Oplevelsen er, at timerne bliver sjovere, og eleverne er mere aktive.

”Det er tydeligt, når man er blandt eleverne, hvordan de bliver motiverede af de naturlige muligheder for at øve deres engelsk gennem spil, film og musik på iPad’en. Der er desuden flere eksempler på, at teknologien med iPads giver mulighed for at tilpasse undervisningen til alle niveauer. Det giver stor værdi, når man har elever med forskellige forudsætninger, hvilket gælder alle fag,” fortæller Lise.

Teknologien er også god til at understøtte en kreativ og skabende tilgang, så lærerne i højere grad bliver facilitatorer for elevernes læring frem for blot formidlere af viden om et fag. På én skole havde en elev, der ikke tidligere kunne spille klaver, fx sat sig ved skolens klaver og var begyndt at spille. Eleven havde lært sig selv at spille gennem YouTube og Garageband på sin iPad.

”Det visuelle og kreative fylder meget, og det er en stor fordel for både elever og lærere, at de kan flytte undervisningen ud af klasselokalet i naturen. Forandringen og de nye redskaber er måske størst for de stille elever, fordi teknologien giver nye muligheder for at udtrykke sig. De mundtlige dialoger i klassen kan suppleres med andre udtryksformer og typer af dialoger mellem elev og lærer. Der kan arbejdes på nye måder med de skriftlige produkter, mens den visuelle formidling kan fylde mere og være støttende ved både mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Og det er nogle elever godt hjulpet af,” tilføjer Lise.

En hjørnesten i projektet er uddannelsen af de lokale lærer-ambassadører eller Ikiotit, som de hedder på grønlandsk, der betyder ’dem som hjælper’. Rune Bundgaard, der er projektleder for projektet Kivitsisa og selv er uddannet lærer, fortæller:

”Ikiotit er virkelig nøglen i projektet og det lokale ejerskab. De gør det sindssygt godt, og de er med til at sikre, at lærerne på de enkelte skoler har nogen at gå til både i forhold til udfordringer og videndeling. Og hele corona-situationen har været med til i endnu højere grad at fremme den lokale forankring, fordi der ikke har kunne komme hjælp udefra, og det er gået over al forventning.”

Dertil kommer, at de kompetenceudviklingskurser, som lærerne har været på, er med til at give et fagligt løft, en fælles retning og forståelse, som går igen på alle skoler i hele Grønland. Det er med til at skabe et solidt udgangspunkt for det nye faglige fællesskab, der skal opbygges i løbet af de kommende år blandt lærerne. Og hvor ny undervisningspraksis og udvikling kan deles på tværs af kommuner og skoler.

Projektet har tre år tilbage, så nu hvor den indledende implementering er vel overstået, handler det om at opbygge erfaring og videreudvikle de nye metoder.

Evalueringen af projektet har været i gang i et år og består både af en kvantitativ del med spørgeskemaer og en kvalitativ del, hvor evalueringsteamet har været rundt på de grønlandske skoler og tale med skoleledere, lærere og elever.

Foreløbige resultater:

• iPad’en understøtter en styrket videndeling mellem lærere på de enkelte skoler