

Denne privatlivspolitik har til formål at redegøre for, hvordan Comm2ig behandler personoplysninger – herunder formål, behandlingsgrundlag, opbevaringsperioder og de rettigheder, som registrerede personer har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (“Databeskyttelsesforordningen” eller “GDPR”).
Hos Comm2ig prioriterer vi beskyttelsen af personoplysninger højt og arbejder målrettet for at sikre, at al behandling sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Vi anerkender betydningen af individets ret til privatliv og integrerer databeskyttelse som en grundlæggende del af vores forretningsmæssige ansvar og praksis.
Persondatapolitik for COMM2IG
omfang
Politikken gælder for alle aktiviteter og forretningsområder i Comm2ig, herunder medarbejdere, kunder og leverandører. Den understøttes af Comm2ig’s interne databeskyttelsespolitik, som fastlægger de overordnede principper og procedurer for behandling af personoplysninger.
Comm2ig indsamler, behandler og lagrer personoplysninger på alle Comm2ig domæner:
- comm2ig.dk
- shop.comm2ig.dk
Indsamling af persondata
Ved dit besøg på Comm2ig domæner indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af vores hjemmesider. Desuden bruges der cookies, som du kan læse mere om nedenfor.
Vælger du at tilmelde dig vores nyhedsbrev, skal du som minimum udfylde dit navn og din mailadresse, vi kan dog også ved lejligheder bede om dit telefonnummer, navnet på din organisation og din stillingsbetegnelse.
Vi kræver skriftligt samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage ved at følge instruktionerne i nyhedsbrevet eller ved at skrive til marketing@comm2ig.dk.
Formål med indsamling
Vi indsamler personoplysninger for at kunne optimere din brugeroplevelse af Comm2ig domæner og for at kunne tilpasse målrettet markedsføring via nyhedsbreve.
Indsamling af personoplysninger i forbindelse med nyhedsbrev er nødvendig for, at vi kan levere nyhedsbreve til med et relevant indhold til dig.
Indsamling af personoplysninger i forbindelse med arrangementer indsamles, så vi er i stand til at komme i kontakt med dig og med det formål at tilrettelægge af agenda, opfølgning og for at holde dig opdateret på det pågældende arrangementet.
På vores webshop indsamler vi desuden data for at kunne levere de produkter og tjenester, som den registrerede har anmodet om og for at kunne kommunikere om ordrer, konti, supporthenvendelser og øvrige relevante forhold. Endelig for at kunne opfylde retlige forpligtelser, herunder skatte- og regnskabsmæssige krav samt anmodninger fra offentlige myndigheder.
Indsamlingen sker også for at beskytte systemer og data mod uautoriseret adgang, svindel og andre sikkerhedstrusler.
Typer af personoplysninger og deres formål
Webshoppen behandler kontaktoplysninger på virksomhedens repræsentant, herunder navn, e-mail, telefonnummer, virksomhed, EAN-nummer, IP-adresse, seneste login og medarbejdernummer. Formålet er at opfylde kontraktlige forpligtelser, herunder levering, fakturering, mv.
Ved tilmelding til nyhedsbreve og events behandles kontaktoplysninger som navn, stilling, virksomhed, e-mail og telefonnummer, til brug for planlægning og kommunikation. Behandlingen sker på baggrund af samtykke. De persondata, der måtte angives i vores formularer ifm. arrangementer eller kampagner på Comm2ig domæner, bliver opbevaret i vores databaser i op til et år inklusiv det løbende kvartal, hvorefter disse data bortskaffes, såfremt disse data forbliver på en inaktiv liste.
Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev, anses dette for værende en aktiv liste. Du har altid mulighed for at afmelde dig Comm2ig nyhedsbrev ved at følge instruktionerne i nyhedsbrevet eller ved at skrive til marketing@comm2ig.dk, hvorefter vores politik for opbevaring af persondata gælder.
Der kan tages billeder og video til brug på hjemmeside, til markedsføring og på sociale medier, hvilket betyder at Comm2ig implicit kan indsamle personhenførbare data. De personhenførbare data, der måtte fremgå af eventuelle optagelser eller billeder, vil blive fjernet inden sådanne optagelser vil blive gjort tilgængelig for offentligheden.
Ved indsendelse af jobansøgning behandles de angivne oplysninger, herunder CV og bilag, af autoriserede medarbejdere i HR. Det anbefales, at følsomme oplysninger undlades. Opbevaring: Ansøgninger opbevares i op til 6 måneder efter modtagelse, medmindre samtykke trækkes tilbage tidligere.
Ved oprettelse af en sag i Servicedesk registreres kontaktoplysninger som navn, e-mail, telefonnummer, firma, stilling og afdeling. Formålet er at kunne behandle og følge op på sagen.
Ved brug af SSO overføres navn, e-mail og IP-adresse fra kundens Entra/Active Directory til COMM2IG’s autorisationssystem. Logning sker i henhold til interne sikkerhedsdirektiver.
Optagelser af personhenførbare data ved arrangementer
COMM2IG afholder arrangementer, hvor vi forholder os retten til at optage og/eller fotografere arrangementet, hvilket betyder at COMM2IG implicit kan indsamle personhenførbare data. De personhenførbare data, der måtte fremgå af eventuelle optagelser eller billeder, vil blive fjernet inden sådanne optagelser vil blive gjort tilgængelig for offentligheden.
Cookies
Comm2ig domæner anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer med det formål at hastighedsoptimere, måle datatrafik, optimere sidernes indhold og skræddersy indholdet i markedsføringsøjemed. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Comm2ig anvender Cookie Information til at varetage besøgendes cookiepræferencer på alle Comm2ig domæner.
Vi inddeler cookies i følgende kategorier: nødvendige, funktionelle, statistik og marketing. Alle cookies, bortset fra nødvendige, er mulige at afslå på vores domæner ved at klikke på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne.
Hvis du sletter og/eller blokerer cookies, kan du risikere at websitet ikke fungerer optimalt og at der er indhold, du ikke kan få adgang til, fx videoer der måtte være hostet igennem services såsom YouTube.
Videregivelse af persondata
Oplysninger som navn, stillingsbetegnelse, arbejdsgiver, telefonnummer og mailadresse kan videregives til samarbejdspartnere i forbindelse med afholdelse af arrangementer og kampagner.
En videregivelse af personoplysninger, vil altid fremgå eksplicit under den givne tilmeldingsformular, for at gøre opmærksom på behandlingen og delingen af data.
Personoplysninger opbevares som udgangspunkt inden for EU/EØS. I visse tilfælde kan data dog overføres til lande uden for EU/EØS, f.eks. i forbindelse med brug af cloud- eller sikkerhedstjenester. Sådanne overførsler sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder ved anvendelse af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er).
Personoplysninger kan også videregives til eksterne partnere, der håndterer personoplysninger på vegne af Comm2ig, heriblandt Complio, Campaign Monitor, Netset og Cookie Information. Dette sker blandt andet for at kunne sikre driften af alle Comm2ig domæner, udføre målrettet markedsføring og for at kunne udsende nyhedsbreve.
Der er indgået databehandleraftale med alle eksterne partnere, og ingen eksterne partnere må anvende personoplysninger til andre formål end dem, som Comm2ig opstiller for dem.
Comm2ig benytter Campaign Monitor til at håndtere lister for tilmeldinger for arrangementer, kampagner og nyhedsbreve, samt til at håndtere udsendelsen af nyhedsbreve. Ved at udfylde vores formularer på alle Comm2ig domæner, accepterer du samtidig Campaign Monitors politik for behandling af persondata for abonnenter, under sektion 3: “Campaign Monitor users’ subscribers”.
Behandling og opbevaring af personfølsomme data
De personfølsomme data, der måtte angives i vores formular for jobansøgninger, bliver opbevaret i en database, som kun kan tilgås af godkendte medarbejdere i Comm2ig administrative afdeling. Når du ansøger om at blive en del af Comm2ig, giver du dit samtykke til, at relevante medarbejdere fra Comm2ig i en ansættelsesproces kan få adgang til personfølsomme data ifm. behandlingen af din ansøgning, såsom CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.
Comm2ig er ansvarlige for de data med henblik på personfølsomme data, der indsamles og behandles i forbindelse med jobansøgningerne. Comm2ig behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV, med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv.
Hvis du ikke tilbydes stillingen, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder fra modtagelsen af din ansøgning. Dette gør vi, så du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, som kunne være relevante for din profil.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, som du har afgivet som led i en ansøgningsproces eller i løbet af rekrutteringsprocessen. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail til job@comm2ig.dk.
Overførsel af data til andre lande
Alle personfølsomme oplysninger, der indsamles på Comm2ig domæner, bliver lagret og behandlet indenfor EØS-landene. Comm2ig vil ikke overføre personlige data udenfor EØS-landene uden at informere den pågældende forinden.
Dine rettigheder
- Retten til indsigt i egne personoplysninger.
- Retten til berigtigelse af egne personoplysninger.
- Retten til sletning af egne personoplysninger, medmindre der foreligger lovlige undtagelser.
- Retten til begrænsning af opbevaring af egne personoplysninger.
- Retten til indsigelse af egne personoplysninger.
- Retten til at gøre indsigelse mod behandling baseret på legitime interesser.
Hvis du vil gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, bedes du kontakte compliance@comm2ig.dk. Comm2ig besvarer henvendelser inden for én måned. Ved komplekse eller gentagne anmodninger kan svartiden forlænges, hvilket i så fald informeres den registrerede. Ved åbenlyst grundløse eller overdrevne anmodninger forbeholder Comm2ig sig ret til at opkræve et administrationsgebyr. Vær opmærksom på, at du ved kontakt skal kunne dokumentere, at du er den, du udgiver dig for at være.
Klager over behandlingen kan indgives til Datatilsynet.
Ændringer til persondatapolitik
Comm2ig forholder sig retten til at ændre og opdatere vores persondatapolitik. Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på comm2ig.dk, hvor dato for seneste opdatering fremgår.
Ver 2.0 af 1. juli 2025.

—
Har du spørgsmål?
—
Samir Maktabi
Head of Compliance
—
Send mail