Cloud-løsning får elregningen ned på jorden.

En strømslugende server blev skiftet ud med IT i skyen hos Plus Bolig. COMM2IG styrede omstillingsprocessen.

En fremtidssikret platform for optimal digital kontakt med lejerne. Det var, hvad boligselskabet Plus Bolig i Aalborg ønskede hjælp med, da tiden var løbet fra deres eksisterende serverløsning. COMM2IG anbefalede den skybaserede databehandlingsplatform Microsoft Azure, og nu er fundamentet støbt for at realisere IT-visionerne.

Opgaven

”Plus Bolig ønsker at ligge forrest i feltet, så vores lejere får adgang til mest mulig digital selvbetjening”, siger Brian Bonde Andersen, administrationschef hos Plus Bolig. ”Opgaven gik ud på at løse dette på en langsigtet og sikker måde, som også vores medarbejdere ville blive glade for.”

Processen

”COMM2IG lyttede til os og gav os det ekstra lille skub, der skulle til, for at vi valgte den fremsynede løsning, nemlig Cloud, og det er vi glade for. De har formået at udfordre os på vores IT-strategi,” fortæller Brian Bonde Andersen og tilføjer: ”De er dygtige til at se muligheder i et projekt og evner at få komplicerede IT-forhold ned på jorden, så det bliver nemt at tage beslutninger. Og så er er plads til at stille de ”dumme” spørgsmål undervejs.”

Løsningen

COMM2IG har rådgivet Plus Bolig om Microsoft Azure og implementeret løsningen. Med den følger Office 365 inkl. en række produktivitets-apps, som nu er i skyen. Der er tilknyttet en komplet sikkerhedsløsning fra Sophos samt COMM2IGs eget klienthåndteringsværktøj Fasttrack, som blandt andet indeholder Deployment og Inventory.

I dag er der slukket for den udtjente server. Det giver et reduceret strømforbrug til køling, og desuden bruger Plus Bolig nu færre ressourcer på driftsopgaver end før. Med den nye løsning er der basis for løbende at opgradere Plus Boligs hjemmeside. Rammerne er nu skabt for at kunne tilbyde lejerne en bredere vifte af digital interaktion med boligselskabet.

Partnere

“Den skybaserede databehandlingsplatform giver os mulighed for at udvikle nye, smarte løsninger til lejerne. Det er sjovere at udvikle end at drifte, og med Cloud-løsningen er Plus Bolig rykket frem til et nyt stadie for vores IT. Det ruster os til fremtidens udfordringer.”

Brian Bonde Andersen
Administrationschef, Plus Bolig