Mødelokaler til 1600 medarbejdere verden over

Saxo Bank har kontorer i alle verdens store finanscentre, så virtuelle møder er hverdag for medarbejderne. Nu investerer banken i en LG-løsning med Microsoft Teams, som automatisk tilpasser sig udstyret i de mange forskellige mødelokaler.

AV-udstyr bliver typisk forældet i løbet af fem år, og i starten af 2019 stod Saxo Bank over for at skulle forny en stor del af udstyret i bankens mange mødelokaler.

Et smidigt og uproblematisk virtuelt samarbejde er helt nødvendigt, når medarbejderne er spredt ud over det meste af verden, og Saxo Banks nye løsning skulle være helt enkel at håndtere både for medarbejderne og IT-administrationen. Hvordan sikrer man det? Man finder den optimale løsning i samarbejde med COMM2IG, sætter udstyret op og tester det i en måned.

OPGAVEN

Det er selvsagt en stor investering, når en bank med kontorer fra Hellerup over Zürich til Dubai og Tokyo vælger at købe nyt udstyr til alle lokale afdelinger. Men det er helt i tråd med bankens strategi: Saxo Bank kalder sig selv et IT-selskab med en banklicens, og cloud-teknologi og virtuelle møder med kollegerne er en del af hverdagen for bankens ca. 1600 medarbejdere. Derfor er det også tilsvarende vigtigt, at udstyret i mødelokalerne er nemt og intuitivt at betjene, effektivt understøtter kommunikationen og både egner sig til inhouse teammøder og konferencer med deltagere fra flere verdensdele. Og når IT fylder så meget i en virksomhed, lægger man selvfølgelig også stor vægt på smidig konfiguration, administration og service.

PROCESSEN

Jesper Vangslev Theill, der er teknisk chef i ISS Facility Management og ansvarlig for Saxo Banks AV-løsning, har brugt måneder på at skrue den helt rigtige løsning sammen. Leverandøren gav sig selv, for COMM2IG har været fast servicepartner i nogle år, og samspillet med den faste Key Account Manager fungerer så godt, at Jesper Theill ser det mere som et reelt samarbejde end et kunde-leverandør-forhold.

Det første element i Saxo Banks nye AV-setup var en 147″ mobil løsning med 3×3 LG-skærme til bestyrelseslokalet i Hellerup. Senere fulgte en “Proof of Concept”-testinstallation, hvor alle elementer i mødelokalet i ro og mag kan afprøves. Virker det hver gang, er det hurtigt og brugervenligt nok?

løsningen

Saxo Bank har altid arbejdet med Microsoft, og AV-løsningen kører i et Office 365-miljø med Microsoft Teams som det centrale værktøj. Når en medarbejder i Hellerup booker et møde og inviterer en indisk kollega, bliver skærme og digitale whiteboards i de to mødelokaler automatisk booket med. Derefter er det bare at trykke på en knap på et touchpanel, når mødet skal starte.

Alle skærme bliver leveret af LG, for kvalitet og service er i top; storkøb giver gode priser; og det er lettere at vedligeholde udstyr fra samme producent. Det sidste element i Saxo Banks AV-løsning er hubs fra Cisco eller Polycom, så banken også kan holde store videokonferencer.

Saxo Bank-løsningen er en af de mere komplekse opgaver hos COMM2IG, men mange andre større virksomheder er i gang med at skifte projektorerne ud med en platformsuafhængig IP-løsning via det eksisterende netværk. Når AV bliver en integreret del af it-infrastrukturen, kan resultatet både være ressourcebesparelser og en forbedret konkurrenceevne.

“Det er rart med en fast servicepartner, som man kender og har tillid til.”

Jesper Vangslev Theill, teknisk chef i ISS Facility Management

Vil du høre mere om dine muligheder?

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt

i samarbejde med