Fleksibelt og inspirerende AV-udstyr i nye auditorier

VIA University College flyttede ind i Horsens' nye campus i sommeren 2021. I to af professionshøjskolens lokaler er der nu indrettet store auditorier med avanceret, netværksbaseret AV-udstyr til glæde og gavn for de 2.900 studerende.

Kasper Rander startede på VIA som pædagogisk IT-vejleder i starten af 2021, og en af hans første opgaver var at planlægge, hvad der skulle sættes op af AV-udstyr i skolens fælleslokaler og de omkring 170 undervisningslokaler på den nye campus. To sale skulle indrettes som auditorie og “dramatorie”.

COMM2IG er med på SKI og har i mange år leveret klienter og tilbehør til VIA University College, og da AV-udstyr også er en del af kompetencerne, bad VIA om et tilbud. Der kom flere andre bud, men COMM2IGs var både bedst og billigst. Og så bliver opgaven fulgt helt til dørs.

OPGAVEN

Store skærme, lyd og lys, projektor og lærred, et lydanlæg til fredagsbar og større arrangementer: Opgaven lød på hele den tekniske del, og i dramatoriet, der også skal bruges til drama-aktiviteter, var det vigtigt at ramme den helt rette balance mellem pris og kvalitet. Salen bliver blandt andet brugt af skolens pædagogstuderende, men egentlige teateropsætninger sker kun et par gange årligt, og derfor er teaterbelysningen fx heller ikke det dyreste udstyr på markedet. VIA havde præciseret i tilbudsbeskrivelsen, på hvilke områder der især skulle tages økonomiske hensyn, og COMM2IG ramte plet.

PROCESSEN

Processen blev lang, blandt andet fordi skolen skulle have installeret en flytbar tribune og monteret lydabsorberende materiale, før COMM2IG kunne udføre de sidste lydmålinger. I sidste ende blev indretningen af de to sale heller ikke helt som beskrevet i tilbudsmaterialet: Det viste sig eksempelvis, at nogle apparater støjede for meget dér, hvor de var placeret, så setuppet måtte justeres. For Kasper Rander har forløbet været en rigtig fin proces, fordi COMM2IG var fleksible og gode til at finde alternative løsninger, når der var brug for det.

“Samarbejdet har været konstruktivt og fleksibelt, og vi har fået en velfungerende løsning, vi nemt kan bygge videre på.”

Kasper Rander, Pædagogisk IT-vejleder, VIA University College

LØSNINGEN

Professionshøjskolen har fået en AV over IP-løsning, dvs. at den er netværksbaseret og skalerbar, så VIA nemt kan udvide med flere enheder. Det er fx planen at binde auditoriet og dramatoriet sammen, så billede og lyd kan ses i begge sale. Allerede nu kan man høre lyden fra auditoriets trådløse mikrofoner i skolens atrium, og salens 238″ store LED-skærm med næsten 2,5 millioner pixels kan nemt forbindes med en skærm i atriet.

VIA har også fået koblet eksisterende udstyr på infrastrukturen, så underviserne kan gennemføre en såkaldt hybrid-undervisning, hvor de studerende kan følge med på pc-skærmen derhjemme.

Betjeningspanelet er brugervenligt, og som pædagogisk IT-vejleder er det Kasper Randers opgave at lære studerende og undervisere at få mest muligt ud af AV-udstyret. COMM2IG har leveret tegninger af systemet og lovet også at være inde over undervisningsmaterialet.

Jeg vil gerne kontaktes

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Persondatapolitik

Påkrævet felt
Påkrævet felt


Vil du vide mere?


Nicolai Rasmussen
Solution Architect, AV


nira@comm2ig.dk
+45 88 41 87 67