• 19. juni 2026

Søren Maibom

Fra museum til mødelokale: Hvad virksomheden kan lære af den immersive oplevelse

Jeg siger det ofte, fordi det er sandt: Vi er midt i en kamp om medarbejdernes opmærksomhed. Og lige nu taber kontoret. Vi taber til hjemmearbejdspladsen, til notifikationerne, til mobilen der ligger og blinker under Town Hallmødet, mens halvdelen af salen sidder og second screener sig igennem strategien. Fredag eftermiddag ligner mange kontorer deciderede ghost towns. Det handler ikke om dovenskab. Det handler om, at de fysiske rammer ikke giver folk noget at være opmærksomme på.

Når jeg bliver spurgt, hvor man skal kigge hen for at forstå fremtidens engagement, peger jeg altid på museerne. De har knækket koden. De har sat de facto-standarden for, hvordan man spærrer øjnene (og især ørene) op på et publikum, der lever med kronisk dopaminoverskud. Tirpitz, Moesgaard og snart Wibergis i Viborg har sat en ny standard for, hvordan man skaber en immersiv oplevelse der får folk til at glemme mobilen og i stedet mærke rummet. 

Oplevelse uden Tivoli

Når jeg taler med virksomheder, møder jeg ofte frygten for at ende i Tivoli. Ingen gider ligegyldigt lir. Ingen gider en forlystelsespark på kontoret. Men der er en hårfin balance mellem oplevelse og overflade. Det handler ikke om at sætte en LEDvæg op for at være smart. Det handler om at understøtte virksomhedens DNA. Det handler om employer branding, onboarding, modtagelse af nøglekunder og om at skabe rum, hvor man mærker kulturen i stedet for at stirre på en tør PowerPoint.

Det er her, oplevelsesarkitektur bliver relevant. Ikke som pynt, men som et strategisk værktøj. 

Lyden som den oversete guldfugl

Nu kommer det punkt, hvor ITcheferne plejer at kigge lidt overrasket på mig. For det visuelle fanger blikket først, men det er lyden der fastholder hjernen. På museerne arbejder man med retningsbestemt lyd, zoner og dynamiske soundscapes, der styrer adfærd uden at larme. Det er lyden der skaber immersion. Det er lyden der får folk til at læne sig ind i oplevelsen.

Så prøv at tænke over det. Hvordan lyder jeres atrium, når en vigtig kunde træder ind. Hvordan lyder receptionen, når en ny medarbejder møder sin første dag. Hvordan lyder auditoriet, når CEO’en skal samle organisationen om en ny strategi. Ikke hvor højt det lyder. Hvordan det lyder. Det handler om soundscaping, om usynlig højttalerintegration og om intelligent lydstyring der skaber nærvær i stedet for støj. 

Trekløveren, der kan hjælpe dig

Det her kan IT, HR og FM ikke løse hver for sig. Og leverandørerne kan heller ikke. Man kan ikke tænke teknik uden at tænke indhold og fysiske rammer. Det er præcis derfor vi i Comm2ig arbejder i et strategisk økosystem med Kumulus Agency og Ambiente. De færreste ved det, men det er de samme kræfter der står bag nogle af landets mest nyskabende museumsudstillinger. Det er derfor vi kan tage den museumsagtige immersive oplevelse og oversætte den til corporate.

Kumulus udvikler konceptet, strategien, det interaktive design og selve historien. De sikrer at indholdet fænger, og at vi ikke falder i Tivolifælden. Ambiente omsætter historien til det fysiske rum. De bygger scenografien, væggene, møblerne og designer det visuelle udtryk, så rammerne spiller max. Og hos Comm2ig bygger vi den tekniske bro. Vi integrerer itinfrastrukturen, den avancerede hardware, netværksstyringen og de komplekse auditive løsninger direkte ind i Ambientes indretning, så Kumulus’ udstillingsdesignkan vækkes til live.

Teknikken bliver usynlig. Ingen leder efter højttaleren i loftet. Ingen spejder efter projektoren. De mærker bare rummet. De mærker budskabet. De mærker kulturen. 

Fra inspiration til transformation

Det her er ikke teori. Det er noget der kan oversættes direkte til jeres hverdag. Wibergismetoden i jeres showroom, hvor lyd, lys og skærme skifter dynamisk alt efter hvilken kundetype der besøger huset. Tirpitzmetoden i jeres fællesarealer, hvor zoner og dynamisk AV gør kontoret levende. Arbejdsro om formiddagen med biophilic soundscapes. Energi og fællesskab om eftermiddagen. Kontoret som et rum der kan noget, i stedet for et rum man bare sidder i. 

The corporate immersive way

Mit budskab til it, HR og FM er enkelt. Stop med at tænke i standardmødelokaler og hvide vægge. Tænk i oplevelsesarkitektur. Tænk i kultur. Tænk i nærvær. Det kræver et parløb mellem HR’s strategier, FM’s fysiske rammer og it’s infrastruktur. Og det kræver et parløb mellem jer og os.

Hvis I er klar til at tage skridtet, så lad os tage en fælles snak om hvordan vi rykker jeres fysiske rammer fra et sted man skal være til et sted man oplever. Det er her kampen om opmærksomheden vindes.