Hoyer: En ny tankegang i it med cirkulære løsninger fra Comm2ig

Hoyer leverer energieffektive elektriske motorer og hjælper med at forme fremtidens vedvarende installationer indenfor skibsbyggeri og vedligehold, samt HVAC og industri. Samtidig har de en ansvarlig tilgang til bæredygtighed gennem hele deres værdikæde. De har i øvrigt gennemgået proceduren for CSRD.

Hos Hoyer har bæredygtighed for alvor fået plads på dagsordenen – også i it-afdelingen. I samarbejde med Comm2ig har Hoyer taget de første, konkrete skridt mod en mere cirkulær tilgang til virksomhedens it-forbrug.

Som mange andre virksomheder stod Hoyer overfor et klassisk mønster: så snart garantien udløb, eller en ny CPU blev lanceret, eller pc’en blev vurderet ikke-compliant ift. sikkerhed og øvrige krav, blev det betragtet som naturligt at udskifte pc’en. Der var brug for et skifte i mindset. Det startede med en samtale internt i it, hvor især IT Chef Lasse Due kunne se potentialet for forandring.

Comm2ig trådte til som en sparringspartner. Ikke bare med hardware, men med dokumenteret viden, data og ikke mindst kapaciteten til at facilitere forandring. Første skridt var at rense og opgradere ældre pc’er, der ventede på at blive kasseret. De er alle igen ude i organisationen, og har fået tre ekstra år at leve i. “Det har givet os en ny måde at tænke it på, baseret på viden og fakta,” fortæller IT Chef Lasse Due.

Forandringsledelse i praksis

Forandringsrejsen blev skudt i gang i it-afdelingen via et møde med Comm2ig, der forandrede holdningen hos de resterende ansatte i it-afdelingen. “Det handlede ikke kun om teknologien, men om at åbne øjnene for de ressourcer, en pc reelt forbruger ved sin tilblivelse. Vand, råmaterialer, energi. Comm2ig har hjulpet os med at se det større billede,”siger Mikkel Pedersen, der er IT Business Partner hos Hoyer.

Desuden har Comm2ig leveret valide data om miljøbesparelser, hvilket har været afgørende for at overbevise skeptikere og skabe forståelse. “Folk skal se, at det giver mening, ikke bare økonomisk, men også miljømæssigt,” supplerer IT Chef, Lasse Due.

Kulturændring og medarbejderinvolvering

“Vi vil næsten ikke give dem valgmuligheden. Det er vores nye politik,” siger Lasse med et smil. “Men det giver jo også mening.” I stedet for at tale om “grønne pc’er”, fokuserer Hoyer på funktion og performance, og lader teknologien tale for sig selv. Indtil videre har ingen klaget.

Også HR Chef hos Hoyer, Inge-Louise Lolck understreger, at bæredygtighed også spiller en rolle i employee branding: “Vi oplever, at nye medarbejdere lægger mærke til det. Det er blevet en del af, hvem vi er som virksomhed”

Resultater og næste skridt

De første cirkulære pc’er blev implementeret i januar og var alle i brug midt i marts. Feedbacken har været positiv. Både fra brugere, ledelse og hos Hoyer ser man dette som begyndelsen på en længere rejse. Det er nemlig ikke kun indenfor pc’er, de kigger generelt ind i en mere bæredygtig og cirkulær forbrugsadfærd. “Vi  ser på hele vores it-forretning, hvor vi kan finde både bæredygtige, cirkulære og økonomiske gevinster. Comm2ig har været afgørende for at få os i gang, og for at få skabt opbakning. Vi er langt fra i mål, men vi er i gang, og det er det vigtigste” slutter  Lasse Due.