Agerskov Ungdomsskole: Fælles rammer, friere læring

På Agerskov Ungdomsskole (AU) er teknologi ikke et sideprojekt. Den er vævet ind i hverdagen, i undervisningen og i den måde, skolen skaber ro omkring elevernes læring. Her skal digitale værktøjer ikke stjæle opmærksomhed, men give elever og lærere et fælles udgangspunkt at arbejde fra.

En efterskole med fællesskab, faglighed og faste rammer

Agerskov Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole med 180 elever og et tydeligt værdisæt. Skolen vil møde de unge i øjenhøjde og samtidig give dem erfaringer med fællesskab, ansvar og faglig udvikling.

 

De fysiske rammer er en vigtig del af fortællingen. Springcenter, kunstgræsbane, svømmehal og gode undervisningslokaler er prioriteret, fordi de sætter scenen for elevernes skoleår og er med til at gøre skolen attraktiv. På samme måde er iPad blevet en del af det, AU tilbyder. Ikke som pynt, men som en gennemtænkt del af skolens læringsmiljø, hvor udstyret skal være i orden fra første dag og understøtte den måde, skolen gerne vil arbejde på.

 

“Vi går op i, at eleverne møder nogle rammer, der er i orden. Ligesom vi prioriterer et lækkert springcenter, en god kunstgræsbane og ordentlige undervisningslokaler, er iPad’en også en del af den samlede oplevelse, vi gerne vil give eleverne,” fortæller Rasmus Sort, der er Viceskoleleder på Agerskov Ungdomsskole.

Når undervisningen ikke kun foregår i klasselokalet

På en efterskole bliver læring ikke stående ét sted. Den rykker fra klasselokalet til valgfag, kreative forløb, springuniverset og de situationer, hvor eleverne arbejder forskelligt med samme faglige mål. Derfor skal teknologien være enkel at tage med, stabil i brug og ens for alle. Hvis eleverne møder med hver deres computer, risikerer lærerne at bruge undervisningstid på opdateringer, programmer, opladere og fejl, der skal løses på stedet. Den tid vil AU  hellere bruge på relationer, faglighed og fællesskab.

 

AU har af samme årsag valgt en fælles løsning, hvor alle elever får en iPad som arbejdsredskab. Det er en strategisk prioritering på linje med skolens øvrige rammer: Eleverne møder ind til et skoleår, hvor device og platform allerede er tænkt sammen med undervisningen. Det giver lærerne et fælles teknologisk udgangspunkt og gør forventningerne tydelige: Eleverne har udstyret, det virker, og det skal med i undervisningen.

 

Skolen holder desuden fast i nogle fælles rammer, blandt andet Showbie som afleveringsplatform og Office 365 som arbejdsredskab. Herudover har lærerne frihed til at vælge de apps og værktøjer, der passer til deres fag, deres elever og den måde, de underviser på. På den måde bliver teknologien hverken en spændetrøje eller et frit marked. Den bliver et fælles fundament, som lærerne kan bygge videre på.

 

“Vi har egentlig valgt at sætte nogle ting fri for lærerne, så de selv kan tage ejerskab i, hvordan de gerne vil undervise. Men med nogle få fælles rammer, der gør hverdagen nemmere for eleverne,” fortæller Simon Roost Johnsen, It Ansvarlig hos Agerskov Ungdomsskole.

Fra krea til kamera og klasselokale

I hverdagen fungerer iPad som et fleksibelt arbejdsredskab. Eleverne kan bygge visuelle præsentationer i Canvas, bruge skriveglæde i Word, lave film, lyd eller tage billeder som en del af deres læring. Det åbner for flere veje ind i stoffet og giver plads til både faglig differentiering og elevernes egen motivation kan styrkes.

 

iPad’en følger også med ud i valgfagene. I kreative fag, musikproduktion og praksisnære forløb bruger eleverne den til at dokumentere, optage, producere og dele. Kameraet har generelt fået en særlig rolle, fordi billeder og video hurtigt kan blive en del af processen i undervisningen.

Apple TV er installeret i alle klasselokaler og de fleste steder, hvor skolen har skærme. Det gør det nemt at dele indhold og bruge skolens rum mere fleksibelt. En lektion kan blive i klasselokalet, men den kan også flytte med ned i springcenteret eller ud i et andet læringsrum, uden at teknikken kommer i vejen. Simon Roost Johnsen fortæller også:

 

“Hvis man lige pludselig kan se en mening i at flytte sin undervisning eller gå et andet sted hen i forbindelse med iPad’en, så kan vi gøre det ret nemt.”

 

 

Mindre teknikbøvl, mere undervisningstid

En af de største gevinster er, at teknologien fylder mindre, når den bare virker. Lærerne kan gå i gang uden først at skulle forholde sig til forskellige systemer, opdateringer eller udstyr, der driller. Det giver mere ro i undervisningen og mindre teknisk stress.

 

Standardiseringen skaber også lighed. Ingen sidder med en gammel computer, der ikke kan følge med, mens andre arbejder på nyt udstyr. Alle har samme udgangspunkt, og både lærere og elever ved, hvordan iPad’en fungerer.

 

Løsningen passer samtidig ind i skolens mobilpolitik. Eleverne har iPad’en som arbejdsredskab, mens telefonen kan blive ude af undervisningen i de perioder, hvor skolen ønsker det. Det gør grænserne tydeligere og hjælper lærerne med at holde fokus på det faglige.

 

“Det, at vi har iPads, minimerer helt klart den stress og de tanker om, hvordan teknikken nu kommer til at forløbe. Det er ret vigtigt, at de er så sikre, som de er,” siger it-ansvarlige Simon Roost Johnsen.

Et samarbejde, der følger skoleåret

Comm2ig hjælper AU med indkøb, rådgivning, bestilling og levering af iPads og Apple TV, så enhederne passer ind i skolens rytme og er klar tæt på skolestart.

 

Samarbejdet bygger på erfaring og tillid. Når en ny bestilling nærmer sig, afklarer parterne modeller, priser og timing, så skolen får en løsning, der giver mening økonomisk, praktisk og i forhold til enhedernes levetid.

 

Målet er ikke mere teknologi for teknologiens skyld. Målet er et skoleliv, hvor digitale værktøjer understøtter undervisningen og gør hverdagen lettere. På AU skal iPad, Apple TV og de fælles platforme give elever og lærere mere handlefrihed, mere ro og flere måder at lære på. 

Vil du vide mere?

Regitze Storm Humlebæk,
Solution Advisor, Apple & Education

+45 24 46 62 83
Send e-mail