Vendor Manager til at vedligeholde og styrke samarbejdet med it-branchens største producenter og distributører

Trives du med at forhandle store aftaler? Arbejder du analytisk? Er du udadvendt og dygtig til at opbygge relationer? Så er stillingen som Vendor Manager en oplagt mulighed for dig. Hos Comm2ig søger vi en dedikeretog kommercielt rettet Vendor Manager, der vil få ansvaret for at optimere og vedligeholde vores samarbejde med it-branchens vigtigste producenter og distributører.

Comm2ig er et danskejet selskab, som opererer fra fire lokationer i Danmark i hhv. Aalborg, Aarhus, Allerød og Kokkedal. Vi er 150 dygtige og dedikerede kolleger med højt engagement, faglig stolthed og et godt humør i hverdagen – og så elsker vi fælles succes. Da vi fortsat vækster og har travlt, søger vi en Vendor Manager til vores kommercielle forretning.

Jobprofil

Strategiske leverandørsamarbejder er fundamentale for Comm2ig’s evne til at levere de bedste løsninger, og derfor er de funktioner som denne rolle varetager af høj prioritet for vores fortsatte vækst.

Din primære arbejdsopgave er at være det strategiske bindeled, der sikrer sammenhæng mellem Comm2ig’s forretningsmål og vores samarbejdspartnere. Rollen kræver at du kan balancere benhård kontraktstyring med evnen til at opbygge tillidsfulde partnerskaber med globale tech-giganter og lokale distributører. Dit fokus er at drive og optimere de partnerskabskontrakter, der ligger mellem Comm2ig og strategiske samarbejdspartnere. Endelig skal du besidde en stærk analytisk sans for at kunne overvåge performance og håndtere risici i en branche hvor overholdelse af compliance og sikkerhedskrav er absolutte nødvendigheder.

Dine kompetencer

  • Kommerciel forståelse: Du har en naturlig forretningssans og forstår vigtigheden af at skabe værdi i hele værdikæden fra producent til slutkunde.
  • Stærke forhandlingsevner: Du trives med at forhandle aftaler og kan finde balancen mellem konkurrencedygtige og langsigtede partnerskaber.
  • Analytisk tilgang til data: Du arbejder struktureret med store mængder data i Excel og evner at omsætte komplekse prisfiler til overskuelige sortimenter.
  • Erfaring fra it-branchen: Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til it-distributører eller hardwareproducenter, så du hurtigt kan navigere i markedet. Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med at styre den slags relationer i forvejen, men det er ikke et krav.
  • Proaktiv kommunikator: Du er udadvendt og dygtig til at opbygge relationer, både når det gælder eksterne partnere og interne interessenter.
  • Systematisk og detaljeorienteret: Du sætter en ære i at dine opgaver er løst korrekt, og du følger altid opgaverne helt til dørs.
  • Relevant uddannelse:Du har formentlig en merkantil baggrund inden for indkøb, handel eller administration.

Om os

Hos Comm2ig træder du ind i en uformel og moderne it-virksomhed med en familiær kultur, hvor kompetente og smilende kolleger prioriterer både det faglige niveau og det gode arbejdsmiljø højt.

Hos Comm2ig lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor videreudvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så det forbliver en moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vi bor i dejlige lokaler i Kokkedal med egen kantine og badefaciliteter. Vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter; f.eks. har vi træningshold, personaleforening, sundheds-, massage-, og frugtordning og meget mere.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores CEO, Jimmy Amden Hansen på +45 21 62 36 75. Du uploader din ansøgning via formularen nedenfor. Tiltrædelse efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning her

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Upload her...
Billedet skal være i jpg- eller png-format (max 5 MB).
Upload her...
Du skal vedhæfte dit CV i Word- eller PDF-format.
Upload her...
Du skal vedhæfte din ansøgning i Word- eller PDF-format.
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Har du spørgsmål til stillingen?

Jimmy Amden Hansen
Adm. direktør

+45 21 62 36 75
Send e-mail