Salgskoordinator til Aarhus
Har du kendskab til IT-branchen, er du serviceminded og har du ambitionerne? Så er COMM2IG lige noget for dig!
COMM2IG oplever enorm vækst og øget efterspørgsel på vores varer og ydelser. Derfor har vi rygende travlt, og skal bruge flere hænder. Hos COMM2IG har vi et uformelt arbejdsmiljø, og der er sjældent langt fra idé til handling.
Dine primære opgaver bliver at modtage ordrer og følge disse til dørs, besvare spørgsmål fra kunderne samt rådgive kunderne hvor dette er relevant – kort og godt at udvise og udleve god kundeservice med alt hvad det indebærer. Du får, og bør derfor trives i, at have mange kasketter i rollen som Salgskoordinator. Dine kommende kollegaer er megasøde, og vil altid gerne høre hvad du har lavet i weekenden og ikke mindst give en hjælpende hånd, hvis du har travlt.
Hvem er du?
Som menneske er du positiv og ansvarsbevidst – du arbejder fint selvstændigt og du sætter en ære i at yde god kundeservice, ligesom du samtidig er en god team-player. Du mestrer mange bolde i luften på en gang uden at tabe øje for kvaliteten. Vi forventer også, du bidrager aktivt til vores fællesskab og gode humør. Og så finder du IT interessant – gerne både hardware og software, da det er, hvad vi sælger.
I hverdagen vil du få daglig kontakt med både kunder og leverandører. Hos COMM2IG er livsnerven vores ordrebehandlingssystem, Microsoft Business Central og det er naturligvis en stor fordel hvis du har erfaring med netop dette ERP-system. Du vil ved ansættelsesstart indgå i et oplæringsforløb hvor du vil stifte bekendtskab med vores it-systemer. Herudover er du vant bruger af MS Office-pakken og du er velformuleret i både skrift og tale.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra IT-branchen, men det ikke et krav.
OM COMM2IG
Vi er blandt Danmarks største leverandører af it-udstyr til både det offentlige- og det private erhvervsliv. Vi yder vores kunder kompetent rådgivning samt hurtig og præcis service, da det er vores mål at være den mest seriøse og reelle samarbejdspartner inden for it-infrastruktur.
Hos COMM2IG lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor udvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så COMM2IG forbliver en moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vores kontor er placeret i Aarhus V, hvor vi har en god frokostordning, moderne arbejdsredskaber og hvor vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter, kurser, seminarer, personaleforening, massage- og frugtordning m.v.
Praktiske informationer
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt. COMM2IG tilbyder en lønpakke efter dine kvalifikationer. Hvis ovenstående lyder interessant, så upload dit cv og en ansøgning, hvor du fortæller os hvem du er, hvorfor du søger, og hvorfor vi skal vælge lige netop dig. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Har du specifikke spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head Of Customer Excellence, Pernille Nedergaard på +45 23 89 62 42.
Send din ansøgning her
COMM2IG er ansvarlige for de data med henblik på personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med jobansøgning. COMM2IG behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Når du ansøger om at blive en del af COMM2IG, giver du dit samtykke til, at COMM2IG behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.
Hvis du ikke tilbydes stillingen, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder fra modtagelsen af din ansøgning. Dette gør vi, således du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, som er relevante for din profil
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykke, som du har afgivet som led i ansøgningen eller i løbet af rekrutteringsprocessen. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail til job@comm2ig.dk.
—
Har du spørgsmål?
—
Pernille Autrup Nedergaard
Head of Customer Excellence
—
+45 23 89 62 42
pane@comm2ig.dk