Salgschef til Newbizz

Har du erfaring med ledelse og salg af it-løsninger? Er du sulten og har du lyst til at stå i spidsen for Comm2igs Newbizz Team?

Jobprofil

Til vores kontor i Kokkedal søger vi en dygtig og ambitiøs Salgschef til vores Newbizz Team.

 

Du bliver ansvarlig for at lede, opbygge og udvikle vores Newbizz Team, som arbejder målrettet med at skabe nye kunder og nye forretningsmuligheder for Comm2ig. Som salgschef får du personaleansvar for de Account Managers, der er tilknyttet teamet på tværs af vores lokationer.

 

For at opnå succes i jobbet er det afgørende, at du motiveres af vækst, mennesker og resultater. Du skal være typen, der går forrest, tager ansvar og ikke er bange for selv at løfte røret eller deltage aktivt i kunderelationerne sammen med teamet. Du skal fungere som sparringspartner, coach og leder for medarbejderne samtidig med, at du bidrager til at udvikle Comm2igs position på markedet.

 

Du vil indgå som en vigtig del af Comm2igs salgsledelse og få støtte fra både ledelsen, interne specialister og vores stærke partnernetværk. Der er tale om et strategisk vigtigt vækstområde for Comm2ig med høje ambitioner og stor fokus fra den øverste ledelse. Din arbejdsdag vil tage udgangspunkt fra vores hovedkontor i Kokkedal, men med løbende besøg på vores øvrige lokationer i Jylland.

 

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Ledelse, udvikling og motivation af Comm2igs Newbizz Team
  • Personaleansvar for samtlige af teamets Account Managers
  • Sikre opfyldelse af teamets budgetter og vækstmål
  • Coache og sparre med medarbejderne i den daglige salgsindsats
  • Deltage aktivt i kundemøder og salgsaktiviteter sammen med teamet
  • Opfølgning på pipeline, forecast og aktivitetsniveau
  • Udvikling og implementering af salgsstrategier og kampagner
  • Skabe stærke relationer til leverandører og samarbejdspartnere
  • Bidrage til udviklingen af Comm2igs samlede salgsorganisation

 

Dine kompetencer

  • Du har erfaring med B2B-salg og meget gerne inden for it-branchen
  • Du har erfaring med ledelse af medarbejdere og salgsteams og dokumenterbare resultater
  • Du er resultatorienteret og motiveres af at skabe vækst
  • Du er handlekraftig og går forrest som et godt eksempel
  • Du er struktureret, engageret og tager ansvar
  • Du er udadvendt, tillidsvækkende og stærk i relationer
  • Du har godt købmandskab og en stærk forretningsforståelse
  • Du evner at motivere og udvikle mennesker omkring dig
  • Har du erfaring med Business Central eller CRM-systemer, er det en fordel

 

Comm2ig tilbyder

  • En spændende lederstilling i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed
  • Ansvar for et af Comm2igs vigtigste strategiske vækstområder
  • Stor opbakning og sparring fra ledelsen
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Smilende og kompetente kollegaer
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
  • Sundhedsordning, personaleforening og øvrige personalegoder

 

Comm2ig er en af landets største it-totalleverandører med et komplet udvalg af hard- og software, løsninger og konsulentydelser. Vi er mere end 160 ansatte og har kontorer i Kokkedal, Allerød, Aarhus og Aalborg. Comm2ig har indgået rammeaftaler med flere af landets største virksomheder og regioner samt SKI.

 

Tiltrædelse sker hurtigst muligt. Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte CSO Adam Vith på 29 13 19 13. Ansøgning og CV sendes via formularen.

Send din ansøgning

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Upload her...
Billedet skal være i jpg- eller png-format (max 5 MB).
Upload her...
Du skal vedhæfte dit CV i Word- eller PDF-format.
Upload her...
Du skal vedhæfte din ansøgning i Word- eller PDF-format.
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Spørgsmål til stillingen?

Morten Holm Henriksen,
Salgschef Private Vest

+45 31 55 07 08
holm@comm2ig.dk