Account manager til Aarhus med fokus på Midtjylland

Har du erfaring med salg af it-løsninger? Er du fyldt med positiv energi og har du lyst til at være en del af Comm2ig?

Jobprofil

Til vores kontor i Aarhus mangler vi endnu en dygtig Account Manager (hunter) til vores nye SMB salgsteam med primær fokus på markedet i Midtjylland. For at opnå succes i jobbet er det afgørende, at du kan opbygge og vedligeholde stærke relationer til dine kunder. Du skal fungere som bindeled mellem Comm2ig og kunderne ved at tænke it-løsninger, der matcher kundernes behov og driver salget frem.

 

Du vil indgå i vores salgsteam som aktiv holdspiller og du vil i salgsarbejdet få støtte fra både interne, tekniske konsulenter og professionelle eksterne samarbejdspartnere. Du bliver samtidig en del af en velfungerende og energisk arbejdsplads, der konstant udvikler sig i takt med markedet, og hvor der ikke er langt fra idéer til handlinger. Da dit primære geografiske fokusområde vil være Midtjylland og Aarhus vil det være en fordel at du er bosat i dette område.

 

Din arbejdsdag vil primært tage udgangspunkt i din bopæl – men med ugentlige besøg på vores kontor i Aarhus.

 

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Opbygning af egen kundeportefølje
  • Vedligeholde og opbygge stærke relationer til dine kunder
  • Tage ansvar for hele salgsprocessen fra start til slut
  • Arbejde selvstændigt og afholde møder med både kunder og leverandører
  • Deltage aktivt i salgsteamets arrangementer
  • Udarbejdelse af værdiskabende løsninger og tilbud

 

Dine kompetencer

  • Du har god erfaring med B2B-salg og behovsafdækning inden for it-branchen, med dokumenterbare resultater
  • Da rollen er som hunter er det afgørende, at du er fyldt med god energi, engagement, er resultatorienteret og du skal være sulten efter succes
  • Du evner at arbejde selvstændigt og du tager ansvar – også når tingene spidser til i pressede situationer
  • Du er udadvendt, tillidsvækkende, struktureret og opfølgende – en aftale er en aftale
  • Du besidder et godt købmandskab
  • Har du kendskab til Business Central er det en fordel

 

Comm2ig tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en dynamisk virksomhed med
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En uformel arbejdsplads i moderne kontorbygning
  • Smilende og kompetente kollegaer
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer og hvor egne resultater belønnes
  • Sundhedsordning, personaleforening, sportslige aktiviteter, personalegoder m.v.

 

Comm2ig er en af erhvervslivets foretrukne samarbejdspartnere indenfor it-infrastruktur. Via vores rolle som totalleverandører med et komplet udvalg af hard- og software, løsninger og konsulentydelser. Vi er +160 ansatte og har kontorer i Kokkedal, Allerød, Aarhus og Aalborg. Comm2ig har indgået rammeaftaler med flere af landets største virksomheder og regioner samt SKI.

 

Tiltrædelse sker hurtigst muligt, men vi har tid til at vente på den helt rette kandidat.

 

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Morten Holm Henriksen på +45 31 55 07 08. Ansøgning og CV sendes via formularen.

Send din ansøgning

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Upload her...
Billedet skal være i jpg- eller png-format (max 5 MB).
Upload her...
Du skal vedhæfte dit CV i Word- eller PDF-format.
Upload her...
Du skal vedhæfte din ansøgning i Word- eller PDF-format.
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Spørgsmål til stillingen?

Morten Holm Henriksen,
Salgschef Private Vest

+45 31 55 07 08
holm@comm2ig.dk