• 29. september 2026

Søren Eskild Jensen

Vi overser ofte vores vigtigste arbejdsplads: browseren

I mit daglige arbejde i Comm2ig taler jeg med mange danske virksomheder om, hvordan de bedst sikrer deres it-miljø. Vi bruger med rette utroligt mange ressourcer på at sikre netværk, computere og identiteter. Men min oplevelse er, at vi ofte glemmer det sted, hvor det meste af arbejdet rent faktisk foregår i dag. Over 90 % af medarbejdernes tid bliver brugt direkte i browseren. Den er i praksis blevet vores egentlige arbejdsværktøj.

 

Det gælder, uanset om vi arbejder hjemmefra eller tester et smart AI-værktøj, som it ikke nødvendigvis har sagt god for. Det er i browseren, virksomhedens data bliver brugt, delt og flyttet rundt hver dag. Alligevel ser jeg ofte, at den får lov at stå alt for åben. Derfor synes jeg, det er interessant at se, hvordan Google har grebet udfordringen an.

 

Med Chrome Enterprise bliver sikkerheden bygget direkte ind i browseren. Det sker uden at gøre hverdagen unødigt besværlig for medarbejderne. Beskyttelsen ligger i baggrunden, mens brugeroplevelsen stadig føles som den Chrome-browser, de fleste allerede kender.

Styring og overblik uden et stort projekt

Når snakken falder på central administration, tænker mange straks på tunge licenser og lange implementeringsforløb. Sådan behøver det ikke være. Med Chrome Enterprise Core kan man komme langt uden ekstra omkostninger. It-afdelingen kan styre mere end 300 browserpolitikker direkte fra skyen via Google Admin-konsollen, uanset om brugerne arbejder på Mac, Windows eller mobil.

 

En af de funktioner, jeg især hæfter mig ved, er muligheden for bedre styring af browserudvidelser. På kort tid kan it få overblik over, hvad medarbejderne har installeret, og blokere de udvidelser, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det lyder enkelt, men effekten kan mærkes i hverdagen. Virksomheder, der styrer deres browsere centralt, reducerer i gennemsnit tiden brugt på opdateringer med 95 % og får samtidig 30 % færre klassiske supportsager.

Når data kræver det ekstra lag af sikkerhed

Når det kommer til arbejdet med følsomme data, vil jeg klart anbefale at kigge mod Chrome Enterprise Premium. Her går løsningen fra at være praktisk at have til at spille en mere aktiv rolle i virksomhedens sikkerhed.

 

Zero Trust og databeskyttelse bliver integreret direkte i browseren i stedet for at ligge som tunge sikkerhedsklienter ved siden af. Det giver it bedre kontrol, fordi systemet kan reagere i realtid, hvis fortrolig information er ved at blive kopieret ud eller uploadet til et AI-værktøj, der ikke er godkendt. Derudover indeholder løsningen en sandkassefunktion, som åbner mistænkelige filer i et lukket miljø. På den mådenår filerne ikke ind på selve computeren. Et godt eksempel er Snap Inc., virksomheden bag Snapchat. De oplevede en reduktion på 50 % i risikable dataoverførsler, da de aktiverede DLP-advarsler i Chrome.

Få overblik over, hvor I står i dag

Min anbefaling som teknisk rådgiver på Chrome Enterprise er at starte med fakta frem for mavefornemmelser. Hvis du er nysgerrig på jeres egen sikkerhed, kan I relativt let køre en Chrome Readiness Assessment. Det er en gratis kortlægning, som giver et klart billede af jeres nuværende browserlandskab og viser, om der er sårbare udvidelser, I bør tage hånd om, før I beslutter næste skridt.

 

Hvis du vil tale om jeres nuværende setup eller høre mere konkret om, hvordan Chrome Enterprise fungerer i praksis, er du meget velkommen til at række ud til mig her eller på tif: +45 29 73 39 19.