Et moderne datacenter sikrer produktionen

KVM International har udskiftet sit forældede datacenter med et nyt, som fylder mindre, reducerer svartiderne og fungerer upåklageligt. Det sidste er vigtigt, for et nedbrud i datacentret koster rigtig mange penge i en stor produktionsvirksomhed.

Det var primært udsigten til en stabil drift, der fik kvalitets- og udviklingschef Erik Spangenberg til at træffe beslutningen om at modernisere KVM’s datacenter. COMM2IG leverede et komplet HPE-setup med server, storage, backup, software og konsulenthjælp, og business casen viste, at KVM også ville få en økonomisk fordel: Virksomheden tjener udgiften til nye servere ind i løbet af nogle få år – alene i besparelsen på strøm og køling.

Opgaven

KVM producerer store anlæg, fx 40 meter høje asfalttårne samt maskiner og anlæg til fremstilling af betonfliser, og en enkelt ordre kan nemt omfatte 50.000 komponenter fra mange forskellige underleverandører. Et Axapta-system binder hele virksomheden sammen med økonomi, projektstyring, tilbud og ordrer, cad-tegninger og projektplaner, styklister og pluklisterne på lageret. Derfor går hele produktionen i stå, hvis it-systemet ikke fungerer, og uplanlagte stop koster dyrt. De 130 medarbejdere skal jo stadig have løn, og som regel skal mange af dem også arbejde over bagefter for at indhente forsinkelsen.

Processen

Det var 10 år siden, KVM sidst havde installeret nye servere, så Erik Spangenberg tjekkede forskellige løsninger og talte med flere leverandører. En af dem var COMM2IG, for Solution Advisor & Head of Datacenter Dennis H. Hansen havde et par år forinden løst et akut problem med en switch. Derfor havde Erik Spangenberg tillid til, at COMM2IG kunne løse opgaven med at modernisere KVM’s datacenter.

Løsningen

Da COMM2IG’s tilbud først var godkendt, gik der kun halvanden måned, før det nye system var fuldt implementeret. Erik Spangenberg fik god hjælp af COMM2IG’s løsningsarkitekter, som satte systemet op og konfigurerede det, hvorefter han selv kopierede data over i løbet af en weekend.

I stedet for syv stand alone-servere kører KVM nu med tre HPE-servere, to til de virtuelle servere og en til backup. Operativsystemet er skiftet fra Windows 2003 til Windows 2016, og virksomhedens medarbejdere glæder sig over væsentligt kortere svartider. Erik Spangenberg selv kan for første gang i flere år tage på ferie uden frygt for et nyt nedbrud i datacentret.

Partnere

“Fint med en leverandør, som kunne stå for hele det nye datacenter, inkl. implementeringen. Og processen var dejlig effektiv.”

Erik Spangenberg,
Kvalitets- og udviklingschef

Jeg vil gerne kontaktes

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt


Vil du vide mere?


Dennis H. Hansen
Solution Advisor & Head of Datacenter


+45 41 94 91 13
dhh@comm2ig.dk