Udbudsassistent i Kokkedal

Udbudsassistent til IT-forhandler i vækst

Har du interesse for IT? Er du selvstændig? Er din tilgang struktureret? Så er COMM2IG en oplagt mulighed for dig.

Hos COMM2IG arbejder vi hver dag ihærdigt på at leve op til den tillid, kunderne viser os, når de betror os at løse deres IT-udfordringer. Vi sælger professionelle IT-løsninger og -services til det offentlige og private marked. Det har vi gjort siden 1998 og vi har altid haft for øje at få vores kunders hverdag til at fungere optimalt samt skabe værdi for kunderne.

COMM2IG er et danskejet selskab, som opererer fra fire lokationer i Danmark hhv. Aalborg, Aarhus, Allerød og Kokkedal. Vi er 140 dygtige og dedikerede kolleger med et højt engagement, faglig stolthed og et godt humør i hverdagen – og så elsker vi fælles succes.

Da vi fortsat vækster og har travlt, søger vi en assistent til vores udbudsteam med base i vores moderne lokaler på hovedkontoret i Kokkedal.

Jobprofil

Som vores nye kollega deltager du i et mindre team, der arbejder tæt sammen. Rammeaftaler med vores kunder er særlig vigtige for COMM2IG, og derfor er funktionerne som teamet varetager strategisk højt prioriteret. Din primære arbejdsopgave er administration af vores eksisterende rammeaftaler, hvor nye priser og varer skal opdateres med jævne mellemrum. Du vil også skulle deltage ved udvalgte kundemøder, varetage dialog med vores leverandører og indgå i projekter, hvor vi udarbejder tilbud.

Dine opgaver udføres i nært samarbejde med dine kollegaer og du vil få en grundig introduktion og oplæring.

Jobbet er både spændende og selvstændigt med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du vil opleve en uformel og moderne arbejdsplads med en familiær kultur, hvor dine kolleger er smilende, nærværende og kompetente.

Hvem er du

Som menneske er du positiv og ansvarsbevidst – du arbejder selvstændigt og samtidig er du en god teamplayer. Du mestrer at holde flere bolde i luften på en gang uden at tabe øje for kvaliteten. Det falder dig naturligt at arbejde struktureret med en god datadisciplin og har du kommercielle evner, er det en fordel.

Vi forventer også, du bidrager aktivt til vores fællesskab og gode humør, og at du finder it-produkter interessante, da det er hvad vi sælger.

Som udbudsassistent kommer du til at arbejde med Excel, Outlook og Navision. Vi forventer, at du har en systematisk tilgang. Har du erfaring fra lignende stilling, vil det være en fordel, men det er ikke et krav, at du har arbejde med kontraktadministration før.

Om os

Hos COMM2IG lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor videreudvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så det forbliver en moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vi bor i dejlige lokaler i Kokkedal med egen kantine og badefaciliteter. Vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter; fx har vi træningshold, personaleforening, sundheds-, massage- og frugtordning m.v.

SÅDAN SØGER DU JOBBET

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Markeds- og salgschef, Martin Frei på +45 53 39 40 99. Du uploader din ansøgning via formularen nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning her

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Upload her...
Billedet skal være i jpg- eller png-format (max 5 MB).
Upload her...
Du skal vedhæfte dit CV i Word- eller PDF-format.
Upload her...
Du skal vedhæfte din ansøgning i Word- eller PDF-format.
Påkrævet felt

Persondatapolitik

Påkrævet felt
Påkrævet felt

COMM2IG er ansvarlige for de data med henblik på personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af jobansøgningerne. COMM2IG behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Når du ansøger om at blive en del af COMM2IG, giver du dit samtykke til, at COMM2IG behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.

COMM2IG employee portrait


Har du spørgsmål?


Martin Frei
Markeds- og salgschef


+45 53 39 40 99