Salgskoordinator til Kokkedal
Er du serviceminded og har du interesse i IT-branchen? Så er COMM2IG måske lige noget for dig!
COMM2IG er it-totalleverandører til både det offentlige- og private erhvervsliv.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Modtage og følge ordrer til dørs
- Besvare spørgsmål fra kunder
- Daglig kontakt og rådgivning af kunder og leverandører
- Indkøb hos leverandørerne
- Ordrebehandling i Microsoft Business Central (det er ikke et krav, at du har kendskab til programmet, da du ved ansættelsesstart vil indgå i et oplæringsforløb i netop dette ERP-system)
- Daglig brug af MS Office-pakken (hovedsageligt Excel)
Du har mange kasketter på, idet du følger ordrerne fra vugge til krukke. Din uddannelse er ikke så vigtig, men den vigtigste egenskab, vi søger i en kommende salgskoordinator, er et udpræget servicegen: du får et kick ud af at yde en god service.
HVEM ER DU?
Som menneske er du positiv, ansvarsbevidst, velformuleret i både skrift og tale, sætter en ære i at yde god kundeservice og at du finder IT interessant – gerne både hardware og software, da det er det vi sælger.
Vi forestiller os du har erfaring fra en lignende stilling, fra IT-branchen, eller måske fra en anden kundevendt funktion. Men det er ikke et krav.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt. COMM2IG tilbyder en lønpakke efter dine kvalifikationer.
Hvis ovenstående lyder interessant, så upload dit cv og en ansøgning, hvor du fortæller os hvem du er, hvorfor du søger, og hvorfor vi skal vælge lige netop dig. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Har du specifikke spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgskoodinator, Teamleder, Stine Barnekov Johansen, på +45 88 41 87 61.
OM COMM2IG
Vi er blandt Danmarks største leverandører af it-udstyr til både det offentlige- og det private erhvervsliv. Vi yder kompetent rådgivning, samt hurtig og præcis service til vores kunder. Det er vores mål at være den mest seriøse samarbejdspartner inden for IT-infrastruktur.
Hos COMM2IG lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor udvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så COMM2IG forbliver en moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vores kontor er placeret i Kokkedal nord for København. Vi har god frokostordning, masser af kage, moderne arbejdsredskaber og vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter, kurser, seminarer, personaleforening, massage- og frugtordning m.v.
Send din ansøgning her
COMM2IG er ansvarlige for de data med henblik på personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af jobansøgningerne. COMM2IG behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Når du ansøger om at blive en del af COMM2IG, giver du dit samtykke til, at COMM2IG behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.
Hvis du ikke tilbydes stillingen, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder fra modtagelsen af din ansøgning. Dette gør vi, således du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, som er relevante for din profil
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykke, som du har afgivet som led i ansøgningen eller i løbet af rekrutteringsprocessen. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail til job@comm2ig.dk.
—
Har du spørgsmål?
—
Stine Barnekov Johansen
Salgskoordinator, Teamleder
—
+45 88 41 87 61
stbj@comm2ig.dk