Kontorassistent i Kokkedal


Har du interesse for IT? Er du selvstændig? Er din tilgang struktureret? Så er COMM2IG en oplagt mulighed for dig.
Hos COMM2IG arbejder vi hver dag ihærdigt på at leve op til den tillid, kunderne viser os, når de betror os at løse deres IT-udfordringer. Vi sælger professionelle IT-løsninger og -services til det offentlige og private marked. Det har vi gjort siden 1998 og vi har altid haft for øje at få vores kunders hverdag til at fungere optimalt samt skabe værdi for kunderne.
COMM2IG er et danskejet selskab, som opererer fra fire lokationer i Danmark hhv. Aalborg, Aarhus, Allerød og Kokkedal. Vi er 150 dygtige og dedikerede kolleger med et højt engagement, faglig stolthed og et godt humør i hverdagen – og så elsker vi fælles succes.
Da vi fortsat vækster og har travlt, søger vi en assistent til vores udbudsteam med base i vores moderne lokaler på hovedkontoret i Kokkedal.
Jobprofil
Som vores nye kollega deltager du i et mindre team, der arbejder tæt sammen. Rammeaftaler med vores kunder er særlig vigtige for COMM2IG, og derfor er funktionerne som teamet varetager strategisk højt prioriteret. Din primære arbejdsopgave er administration og vedligeholdelse af vores eksisterende rammeaftaler, hvor katalogerne løbende opdateres med nye priser og varer. Du får livlig dialog med leverandører, kunder og kollegaer.
Vores foretrukne værktøj er Excel, Outlook og Business Central (tidligere Navision). Det er derfor et stort plus, hvis du har erfaring med disse programmer.
Jobbet er spændende og selvstændigt og du vil naturligvis få en grundig oplæring og introduktion til opgaverne. Der vil desuden være rig mulighed for at spare med kolleger på tværs af virksomhedens mange faggrupper.
Du bliver en del af en uformel og moderne arbejdsplads med en familiær kultur, hvor dine kolleger er smilende, nærværende og kompetente. Samtidig får du gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Hvem er du
Som menneske er du positiv og ansvarsbevidst – du arbejder selvstændigt og samtidig er du en god teamplayer. Du mestrer at holde flere bolde i luften på en gang uden at tabe øje for præcision og kvalitet. Det falder dig naturligt at arbejde struktureret med en god datadisciplin og har du kommercielle evner, er det en fordel.
Vi forventer at du bidrager aktivt til vores fællesskab og gode humør samt at du finder it-produkter interessante, da det er, hvad vi sælger.
Om os
Hos COMM2IG lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor videreudvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så arbejdspladsen forbliver moderne, fleksibel og tryg. Vi bor i dejlige lokaler i Kokkedal med egen kantine og badefaciliteter. Vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter; fx har vi træningshold, personaleforening, sundheds-, massage- og frugtordning m.v.
SÅDAN SØGER DU JOBBET
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedsdirektør, Martin Frei, på +45 5339 4099. Du uploader din ansøgning via formularen nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning her
COMM2IG er ansvarlige for de data med henblik på personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af jobansøgningerne. COMM2IG behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Når du ansøger om at blive en del af COMM2IG, giver du dit samtykke til, at COMM2IG behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.

—
Har du spørgsmål?
—
Martin Frei
Markedsdirektør
—
+45 53 39 40 99