It-Generalist

It-Generalist til it-forhandler i vækst

Er du ambitiøs og vil du udfordres så er Comm2ig lige dig.

Comm2ig er blandt landets største totalleverandører af stærke it-løsninger; med alt fra levering af Hardware, AV, Apple, Microsoft, Sikkerhed, Cloud, Konsulenter, Support m.v. Vi er 150 ansatte med base i moderne kontorer i Kokkedal samt Aarhus og Aalborg. Comm2ig yder konsulentbistand til flere af landets største private og offentlige virksomheder, hvor kvalitet og høj service er en selvfølge.

Jobprofil

Som vores nye It-Generalist med tilknytning til kontoret i Kokkedal, bliver du en del af et velfungerende og engageret team, der altid støtter hinanden. Du får delvist ansvar for mange forskellige og spændende it-opgaver og projekter, såvel interne som eksterne. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med stor tålmodighed og godt humør.

Du kommer til at være en del af vores it-afdeling, og skal være med til at understøtte den daglige drift internt og de forskellige driftsløsninger som vi tilbyder til vores kunder. For at få succes i rollen er du selvstændig, proaktiv og serviceminded. Du arbejder systematisk og struktureret med et godt overblik, og du trives i en afvekslende hverdag med mange bolde i luften, en bred kontaktflade, samt til tider korte deadlines. Vi opfatter it-afdelingen som et servicecenter, og derfor er det vigtigt, at du arbejder løsnings- og samarbejdsorienteret med en høj grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, som bidrager til vores egen og vores kunders driftssikkerhed.

Din profil

Du brænder for at levere en sublim kundeoplevelse hver eneste gang, uanset om det er en simpel fejlsøgning eller implementering af en komplet løsning. Du brænder for it og de mange muligheder det skaber, du synes det er sjovt at lære nye ting og læser løbende op på de mange nye teknologier og muligheder der konstant opstår i branchen.

Du har gerne som minimum et par års erfaring med it-drift og support, enten som konsulent eller fra en intern it-afdeling. Under alle omstændigheder, skal du være klar til at gøre en indsats med drift, implementering og support inden for et eller flere af følgende områder:

  • Microsoft infrastruktur – Windows server og også gerne Azure platformen
  • VMware administration og vedligeholdelse
  • Netværksinfrastruktur herunder Firewalls, Switches, VLAN, VPN og Wi-Fi
  • Office365 platformen herunder Exchange Online, SharePoint, OneDrive og Teams
  • Generel kendskab til it-sikkerhed

Dine kompetencer

  • Du er certificeret inden for en eller flere af ovenstående teknologier, eller alternativt ønsker du at blive det
  • Du har en faglig baggrund inden for it – det kan være en uddannelse som tekniker, datamatiker eller lign.
  • Du går positivt til værks og er indstillet på at samarbejde på tværs af organisationen og vores kunder
  • Du formår at sætte kunden og dennes behov i centrum
  • Du arbejder selvstændigt, nysgerrigt og opsøgende i forhold til opgaver
  • Du kan planlægge og tænker to skridt forud
  • Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og behersker dansk i skrift og tale
  • Har kørekort og egen bil

Comm2ig tilbyder

En spændende stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling. Trivsel og frihed under eget ansvar vægter vi utroligt højt, så hos os er humøret altid højt. Vores virksomhed er præget af vækst, faglighed og samarbejde, og du kommer til at indgå i et team af engagerede og kompetente kollegaer med reference til It-Chef, Amar Omercajic.

  • Et spændende og lærerigt selvstændigt job i en dynamisk virksomhed
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Mulighed for uddannelse og certificering
  • En uformel arbejdsplads i moderne kontorbygninger
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Smilende og kompetente kollegaer
  • Sundhedsordning, personaleforening, sportslige aktiviteter, personalegoder m.v.

Søg jobbet

Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Påkrævet felt
Upload her...
Billedet skal være i jpg- eller png-format (max 5 MB).
Upload her...
Du skal vedhæfte dit CV i Word- eller PDF-format.
Upload her...
Du skal vedhæfte din ansøgning i Word- eller PDF-format.
Påkrævet felt
Påkrævet felt

Spørgsmål til stillingen?

Amar Omercajic
It-Chef

Send e-mail