Cloud Solution Advisor til Kokkedal


Der er en stærkt stigende efterspørgsel af Cloud løsninger — så vi mangler lige netop dig!
Dine primære opgaver:
- Kontakt med nye- og eksisterende kunder, hvor du evner at opbygge gode langvarige relationer
- Vedligeholde og udbygge COMM2IGs kundeportefølje på Sjælland inden for salg af Cloud løsninger
- Opsøgende og proaktivt salgsarbejde
- Rådgive og støtte vores sælgere i løsningssalg
- Kundemøder (både på Teams og fysiske møder)
- Lave tilbud, kontrakter og følge disse til dørs
Du bliver således en central figur i COMM2IG, hvor du i et tæt parløb med vores Key Account Managers sørger for at skabe succes med salg- og levering af vores Cloud løsninger. I COMM2IGs Cloudafdeling, vil du komme til at indgå i et succesfuldt team af dygtige og engagerede medarbejdere.
OM DIG
Vi drømmer om at du brænder for at levere en sublim kundeoplevelse, hver eneste gang — uanset om det er en simpel eller en komplet løsning. Du brænder for Cloud infrastruktur og de mange muligheder det skaber. Måske synes du endda, det er sjovt at lære nye ting, og læser løbende op på de mange nye teknologier og muligheder, der konstant opstår i branchen.
DINE KOMPETENCER
- Kendskab til Cloud, IT-infrastruktur og løsningssalg er en fordel
- Vi forventer, at du har gode skriftlige og mundtlige kompetencer på dansk og engelsk
- Du går positivt til værks og er indstillet på at samarbejde på tværs af organisationen og vores kunder
- Du formår at sætte kunden og dennes behov i centrum
- Du arbejder selvstændigt, nysgerrigt og opsøgende i forhold til opgaver
- Du kan planlægge og tænker to skridt forud
COMM2IG TILBYDER
En spændende stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling. Vores virksomhed er præget af vækst, faglighed og samarbejde, og du kommer til at indgå i et team af engagerede og kompetente kollegaer med reference til Head of Cloud, Kristoffer Hasselholt Jensen.
Et spændende og lærerigt selvstændigt job i en dynamisk virksomhed, gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, en uformel arbejdsplads i moderne kontorbygninger, sundhedsordning, personaleforening, sportslige aktiviteter og andre personalegoder.
Hos COMM2IG lægger vi vægt på et højt engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor udvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så COMM2IG forbliver en moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vores kontor er placeret i Kokkedal nord for København. Vi har god frokostordning, moderne arbejdsredskaber. Vi styrker vores sammenhold gennem fælles aktiviteter, kurser, seminarer, personaleforening, massage- og frugtordning m.v.
Send din ansøgning her
COMM2IG er ansvarlige for de data med henblik på personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af jobansøgningerne. COMM2IG behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit CV med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Når du ansøger om at blive en del af COMM2IG, giver du dit samtykke til, at COMM2IG behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag, forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.
Hvis du ikke tilbydes stillingen, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder fra modtagelsen af din ansøgning. Dette gør vi, således du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, som er relevante for din profil
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykke, som du har afgivet som led i ansøgningen eller i løbet af rekrutteringsprocessen. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail til job@comm2ig.dk.

—
Har du spørgsmål?
—
Kristoffer Hasselholt Jensen
Head of Cloud
—
+ 45 50 10 11 00
krhj@comm2ig.dk