Bliv en del af Comm2ig's økonomiteam
Hos Comm2ig tror vi på, at stærke relationer og en enkel tilgang skaber de bedste resultater. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, og vi gør en dyd ud af at være til at regne med – både i samarbejde og i vores økonomiske processer.
Nu søger vi en kollega, der kan tage ansvar for fakturering og debitorstyring og samtidig bidrage til, at vi hele tiden bliver lidt bedre.
Dine opgaver
- Stå for fakturering – både komplekse og mindre komplekse områder (inkl. del- og omfakturering i større omfang)
- Håndtere indbetalinger på debitorer
- Sikre opfølgning gennem rykkerprocedurer
- Validere debitorer og servicere kunder med afstemninger og udtræk
- Deltage i måneds- og årsafslutning
- Indberetninger til Danmarks Statistik
- Bidrage til diverse ad hoc-opgaver i afdelingen
Hvad du kommer med
- 2–5 års erfaring fra en økonomifunktion
- Kendskab til fakturering og bogføring – erfaring med BC365 eller Aqoola er et plus, men ikke et krav
- Fortrolig med Office-pakken
- Dansk på modersmålsniveau og engelsk på et godt, professionelt niveau – både skriftligt og mundtligt
- En proaktiv tilgang, hvor du gerne peger på forbedringer og tør byde ind med idéer
Hvem vi er
Comm2ig er en it-partner, der leverer løsninger og rådgivning til både private og offentlige virksomheder. Vi er en organisation med kort vej fra idé til handling, og du vil opleve et miljø, hvor samarbejde, faglighed og en uformel omgangstone går hånd i hånd.
Vi tilbyder
- En central rolle i et dedikeret økonomiteam
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
- En hverdag med frihed under ansvar – og kolleger, der gerne hjælper
- Arbejdsplads i Kokkedal med gode rammer og fleksibilitet
- Fuldtidsstilling i en spændende virksomhed og en afdeling i rivende udvikling
Søg jobbet
I Comm2ig's vilkår og betingelser for opbevaring og deling af persondata, gør vi opmærksom på, at Comm2ig forholder sig retten til at dele data med udvalgte samarbejdspartnere i forbindelse med det pågældende arrangement. Dine data, såfremt disse forbliver på en inaktiv liste, bliver derved opbevaret i vores database i op til et år inklusiv det løbende kvartal, hvorefter disse data bortskaffes.
Spørgsmål?