COMM2IG vinder igen SKI-rammeaftalen 50.43 Tablets

COMM2IG har genvundet SKI-rammeaftalen 50.43 Tablets. Aftalen er en eneleverandøraftale på tablets, serviceydelser og tilbehør til 90 kommuner, 2 regioner, staten og en lang række frivillige kunder, herunder selvejende institutioner.

Aftalen træder i kraft den 13. maj og løber i 2 år med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Den samlede værdi forventes at være ca. 400 millioner kroner.

Sortimentet omfatter tablets med forskellige lagringsmuligheder, netværksmuligheder og skærmstørrelser, der er kompatible med de tre dominerende operativsystemer på markedet; Apple iOS, Google Android og Microsoft Windows.

I forhold til den eksisterende aftale bliver sortimentet udvidet og vil bl.a. omfatte 2i1-tablets, robuste covers, skærmbeskyttelsesglas og penne.

 


Vigtig aftale for COMM2IG

”Vi er rigtig glade for, at vi har vundet aftalen igen. De seneste 3 år har været et spændende kapitel for COMM2IG, hvor vi har opbygget en stor viden og en række nye kompetencer, som vi og 50.43-kunderne nu kan drage fordel af i mindst to år endnu”, siger adm. direktør Jimmy Hansen. ”Især på uddannelsesområdet, som fylder meget på denne aftale, har vi bygget oven på vores kernekompetencer inden for rådgivning og levering af it-infrastruktur. Vi har således opbygget et højt specialiseret vidensniveau inden for både teknisk og pædagogisk implementering, da det er samspillet mellem disse to faktorer, der afgør om tablets i undervisningen bliver en gevinst for eleverne.”

”Da vi vandt 50.43-aftalen for 3 år siden, var vi spændte på at se udviklingen inden for sundhedssektoren. Det har vist sig at være et interessant marked i vækst. Sidste år leverede vi bl.a. 3.500 tablets til Københavns Kommunes nye mobile omsorgsjournal. Fremover forventer vi, at der bliver endnu flere tablet-projekter inden for sundhedssektoren og er derfor i fuld gang med en opkvalificering af området” slutter Jimmy Hansen.


Vil du vide mere?


Jimmy Hansen
Adm. direktør


+ 45 21 62 36 75
jh@comm2ig.dk